Talk About Essence of Ballet

Talk About Essence of Ballet

with No Comments

Feb. 18 2016

Galleri Ingrid Bugge, Halls Allé 4, 1802 Frederiksberg C

Tilmeldingsfrist er senest den 15. februar på info@ingridbugge.com
Skriv oplysninger på en kontaktperson ved tilmelding: tlf.nr. & mail

”Der står de, danserne – så fine og graciøse – sminket og iklædt elvertøj og troldepels, billevinger og rokokoparykker. Det er et fortryllende syn. Jeg tager forsigtigt mit kamera op af tasken – tør ikke trykke for hårdt eller gå for tæt på. Jeg føler, jeg er et fremmed dyr i flokken, der lige skal falde til. Jeg får lov til at fotografere fra salen, fra kulissen og oppe under snoreloftet, hvor lysfolkene holder til. Kigger gennem min søger, ser hele tiden nye udtryk i bevægelserne, der betager mig, og lys der glider poetisk over de fortryllende scenografier. Orkesteret løfter salen, danserne bliver forvandlet med musikken – orkesteret og danserne bliver ét.” – Ingrid Bugge

2 år tæt på den Kongelige Ballet sætter sine spor og jeg sidder tilbage med en dyb respekt og forståelse for ihærdighed, talent og passion, der skal til for at udøve ballettens virtuose kunstart. I foredraget fortæller jeg mine historier fra Den Kongelige Ballet, og om hvordan de har påvirket mine værker. Jeg vil også komme ind på balletten som udtryksform, og give jer mulighed for at få indsigt i et kunstprojektets tilblivelse og de udfordringer og tanker som opstår undervejs i processen. Foredraget om Ballettens indre Rum er en unik mulighed for at høre om de ukendte eventyr, som udspiller sig bag kulissen ved Den Kongelige Ballet, og samtidig få indblik i min kunstneriske proces.

Læs mere om Ballettens Indre Rum.