Kunstsalon Fuglsang

Kunstsalon Fuglsang

with No Comments

Aug. 9-20 2016

Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2, 2970 Hørsholm

Undervandsbilleder, Søren Kierkegaard og Ballet, 9. august kl. 17-19

Vi starter aftenen med en rundvisning blandt mine værker i det smukke, gamle hus.
Undervejs vil jeg fortælle små anekdoter fra mit samarbejde med blandt andet Søren Kierkegaard Instituttet, undervandsdansere og Den Kongelige Ballet.
I løbet af aftenen vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål, sparre, kunstudveksle og
blive klogere på den kunstneriske proces.

Tilmelding: Senest den 6. august på info@ingridbugge.com

 

Kærlighed og Oliventræer, 20. august kl. 15 -17

Med mit nyeste kunstprojekt – Oliventræet – der er udviklet samarbejde med skuespiller & historiefortæller Vigga Bro, og den italienske olivenbonde Catullo Manchiocchi, inviterer vi til en sanselig kunstaften.

På aftenen kan vi præsentere vores kunstbog Oliventræet, der udkommer signeret i nummeret oplag, efterfulgt af oplevelser for alle dine sanser!

 

Jeg vil stå klar til at vise projektets originalværker og plakater, fortælle om mit møde med Latina-provinsens gamle oliventræer, materialevalg, samt den kunstneriske proces.
Catullo Manciocchi vil præsentere et udvalg af sine olivenprodukter. Der vil være mulighed for at smage udsøgte olivenolier og prøve luksuriøse olivensæber -og cremer.
I løbet af aftenen vil du desuden have mulighed for at opleve Vigga Bro, når hun fremfører sin kærlighedshistorie, der knytter sig til kunstprojektet.

Tilmelding: Senest den 17. august på info@ingridbugge.com


Jeg ser frem til nogle inspirerende aftener med gode snakke om kunst 🙂