DBC: Materialevurderinger

with No Comments

Materialevurderinger Lektørudtalelse (14/23) 5 107 690 7 (V)

Af Merete Trap

Anvendelse/målgruppe/niveau En smuk kunstbog om ballet i coffee table-format. Bogen henvender sig primært til ballet- og kunstfotointeresserede, men de smukke fotografier og det lækre layout, bevirker at alle kan læse med. Beskrivelse Her kommer en smuk fotobog indeholdende 63 fotos taget af kunstfotograf Ingrid Bugge i en periode på godt et år fra 2012 og frem. De smukke fotografier viser balletdansere i forskellige scenarier, som fx. “Kameliadamen”, “Sylfiden” og “Et Folkesagn”. Fotografierne har til hensigt at fange ballettens sjæl. Bogens tekstmængde er relativt lille, og teksterne er skrevet af Nikolaj Hübbe, Erik Aschengreen, Lars Schwander samt Ingrid Bugge selv, og er poetiske beskrivelser af ballettens betydning for deres liv. Udgivelsen er en fryd for øjet, idet den er både sanselig og smuk, og dens coffee table-format bevirker at mange læsere vil nyde at bladre i den. Den primære målgruppe for bogen er personer med en vis interesse i enten ballet eller fotokunst. Bogen er en del af et større kunstprojekt, som også omfatter bl.a. en kunstudstilling. Forfatter Ingrid Bugge er fotograf og har en del projekter og udstillinger bag sig. Sammenligning Kan sammenlignes med balletfotobogen Dansen i spejlet : John R. Johnsens balletfoto, 2012. Samlet konklusion En smuk og poetisk fotobog, i et lækkert layout og coffee table-format. Primært til ballet- eller fotokunst interesserede, men alle kan læse med og nyde bogens skønhed.

Bugge, Ingrid: : Ballettens indre rum : en fortolkning af Den Kongelige Ballet : 2012-2013 / fotograf: Ingrid Bugge ; tekstbidrag: Nikolaj Hübbe … [et al.] ; oversætter: Heidi Rolmar. – 1. edition. – CPH Art Publishing. – 137 sider. – DK 77.4096