Magasinet Kunst: Livets drømmende svæv

with No Comments

Den dybe indsigt i kunsten er, at så meget hverken kan siges eller forties. Fotokunstneren Ingrid Bugge får sagt hvad der ikke kan siges, men som kræver at blive sagt.

Af Jørn Henrik Olsen

Når kunstneren Ingrid Bugge udforsker elementet vand som kunstnerisk greb i udstillingen ’Under vand’ i Cobra-Rummet på Sophienholm perioden d. 12.-23. oktober 2016, så er hendes smukke værker ikke blot fotografier af mennesker under vand. I mere dybtgående og strikt forstand er billederne skabt i pagt med følelsestilstande. I et mystisk, roligt og sensitivt universum finder det indadvendte og synlige hinanden. Neutral poetisk elegance vil nogle måske kunne betegne det som. Men der er mere på spil. Mennesket og dets liv er på spil. En uudslukkelig ildslue brænder i kunsten at skildre dette menneske.

Udstillingens første kunstprojekt med titlen ’Mellem Linjerne’ får måske endda sagt, hvad der ikke kan siges, men som alligevel kræver at blive sagt. Heri ligger en næsten uovervindelig grundmodsætning. Det er en dyb indsigt i kunsten, fordi der er så meget, som hverken kan ’skrives eller forties’. Eller som Tomas Tranströmer formulerer det i digtet Vermeer: ”Og det tomme vender sit ansigt mod os / og hvisker / ”Jeg er ikke tom, jeg er åben.” Hos Bugge omsættes dette til fotografiske collager, der indeholder Søren Kierkegaards originale håndskrift. De skildrer dybe følelsestilstande såsom angst, glæde og inderlighed. Alvor og vemod er også iblandet. I det andet præsenterede kunstprojekt med titlen ’Aquamorphosis’ bygger på Caravaggios malerteknik, Clair Obscur. Fotomotiverne er fra Goa, og spillet mellem lys og mørke slår dramatisk ud i et drømmende svæv.

Men hvad kommer så i spil? Det er en kendt sag, at det vigtigste ikke altid står på linjerne, men ’mellem linjerne’. Kunstnerens fokuserede undersøgelser rummer naturligvis både en teknisk-videnskabelig og en personlig-subjektiv side. Arbejdet med baggrund, mellemgrund og hovedmotiv er en konkret arbejdspræstation. Bugge spejler helt åbenbart, hvad hun ser. Men det er ikke blot en fysisk leg med motiver og teksturer. Den personlige fortælling er også en kunstnerisk passion i den forstand, at kunsten er livet om at gøre. Når menneskekroppens bevægelser indlemmes i collager, så ’males’ der om noget et menneskeligt drama. Menneskeeksistensen spilles skarpt ud til kanten af eller skærpes af det erfarede liv.

Ingrid Bugges kendte fotoværker fra serierne ’Det Sensuelle Menneske’, ’Overgivelse’, ’Ballettens Indre Rum’ og det nyeste projekt ’Oliventræ’ repræsenterer også skarpt skårne udforskninger af menneskekroppen. Den nøgne krop lander på magisk vis i en æstetisk renhed, også når temaet handler om overgivelse til sensualiteten. Bevægelighed, poesi og narration flyder frem på en måde, så skønne, menneskelige følelser og historier træder i karakter.

Bugges fortolkning af Den Kongelige Ballet 2012-13 er en overmåde imponerende og markant dokumentation af denne fortryllelseskunst. I den smukke bog af Ingrid Bugge med titlen Ballettens Indre Rum – The Essence of Ballet (CPH Art Publishing 2014) løftes følelser og stemninger ind i et poetisk billedunivers, hvor realitet må gå holmgang med en bearbejdelse, en collage. Découpage hedder der også, når billedet klippes op og sættes sammen på ny. Gennem serielle fordoblinger og sekvenser i billederne fastholdes både det enkle og komplekse i et drømmende svæv.

 

Det magiske træder frem, når kunsten kondenserer følelse og kraft, som det sker i Bugges værker. Det vil altid indebære en bearbejdelse af virkeligheden, hvor en tolkning og tydning er en betingelse. Et slags medredskab undervejs i processen. En betagelse af balletdanseres enorme dygtighed dukker måske pludselig op i et nyt poetisk lys henover de fortryllende scenografier. En eventyrlig skønhed både har og får form på vejen fra sansede oplevelser, som hun de seneste år har fået under hendes fotografiske studier på Pem Balletten i Rusland. Og i den sammenhæng gælder det for hende om at komme helt ind i det ordløse sansesprog, ind i hengivelsen eller overgivelsen. Da kan empatisk blødhed også omdannes til en erfaringsnær eksistentiel fortælling om mennesket, forankret som den er i alle slags følelser, også de tunge og vanskelige.